|
Fonnesbech-Wulff Sjældne træer, buske og blomster på 10 tdr. land Vesterbygårds have - hofjægermester Orla Fonnesbech-Wulff og frues værk - er en oplevelse - Den er åben for publikum året rundt kl. 10-17 |
| Så dejligt ser der ud, når man står på den anden side af vandgraven og kigger over mod Vesterbygård statelige hovedbygning. T.h. den ca. 200 år gamle blodeg, hvoraf der kun findes 4-5 eksemplarer. I hele landet. Hofjægermester Orla Fonnesbech-Wulff og frue nede og hilse på svanefamilien |
|
Kører man ad landevejen fra Tissø mod Jorløse og drejer ad vejen til Kelleklinte, kommer man lige forbi Vesterbygård, og er man haveinteresseret, er det nok vær at besøge gårdens 10 tdr. land store have. I sin nuværende skikkelse er den ualmindeligt smukt anlagte have med sin rigdom af sjældne træer og planter hofjægermester Orla Fonnesbech-Wulffs og fru hofjægermesterinde Susanne Fonnesbech-Wulffs værk. Den er deres glæde og stolthed, og det er blevet en hobby for dem stadig at finde frem til nye og spændende vækster, selvom der, som de selv siger, dårligt er plads til flere. Der er omkring 480 forskellige træarter, nogle i flere forskellige varieteter, og ifølge udtalelser fra Landbohøjskolen og havebrugskonsulenter er havens samling af stedsegrønne træer den i hele landet, der rummer de mest forskelligartede sorter. Der er desuden et stort udvalg i slyngplanter, bl.a. 8-10 forskellige Clematis og mindst 100 forskellige stauder. Haven omlagt i trediverne - I sin tid var haven anlagt i engelsk stil med gange, alleer og grupper i forskellige mønstre, fortæller hofjægermester O. Fonnesbech-Wulff. Der var meget at passe, men der var også mange til at gøre arbejdet. Da jeg var dreng, havde min far en gartner, to gartnerelever, 3-4 ældre husmønd, en gammel lugekone og om sommeren også skovfogeden til at passe haven, og jeg kan huske, hvordan de gik og slog plænen med le. sidst i trediverne begyndte jeg omlægningen af haven med hjælp af vores daværende gartner, der var havebrugskandidat, og der blev ryddet meget væk. Der blev fældet en masse, og vi kørte 40 rummeter klov (kløvet træ) og ca. 20 læs grene, kvas og rødder ud, og da det ene hjørne af haven også blev udjævnet, måtte vi også køre 200 læs jord væk. Med trillebør Vandgraven og udsigtshøjen har sin egen historie. De blev til, da den første i slægten, cand. jur. Christen Andreas Fonnesbech overtog gården, i 1843. Udsigtshøjen blev dannet af al den jord, som man gravede op for at lave vandgraven, og vel at mærke foregik det altsammen med håndkraft og trillebøre. Vandet i vandgraven er frisk, for det er drænvand fra markerne, og det skiftes ud hvert forår. I 1938-39 begyndte O. Fonnesbech-Wulff at danne Pinetet, samling af stedsegrønne træer. Her finder man bl.a. et af de højeste cedertræer i landet. Det er ca. 9 m. højt Sydpolsbøg Vesterbygårds have rummer også et utal af varieteter af løvfældende træer og buske - bl.a. ni forskellige typer birk, flere ahorn, og også en "sydpolsbøg". Hvorfor den hedder det, ved jeg ikke, men jeg plejer gerne at drille konsulenterne ved at sige til gæsterne. De kan nok se, den er fra Sydpolen, for den trækker jo mod nord med toppen, siger hofjægermesterinden smilende. Der er også mange blomstrende buske og træer, bl.a. et skønt Rhododendronbuskads. Tulipantræ, flere 100 år gamle Guldregn og en Adams guldregn med både gule og røde klaser. Navneskilte på alt Fru Susanne Fonnesbech-Wulff har tidligere klaret en stor del af haven selv, bl.a. det 35 m lange staudebed, men nu passes haven af gartner Harald Madsen, og han er, som fru Fonnesbech-Wulff siger, sin vægt værd i guld, for han kan nå det hele. Fru Fonnesbech-Wulff har dog stadig nok at se til, bl.a. med at sætte navneskilte op. Hver eneste vækst i haven har navneskilt, hvorpå man kan læse det latinske navn på den ene side og det danske navn på den anden. Ståltråd om roden Alle de vandelskende planter, der omkranser den lille sø, er plantet på en lidt speciel måde. Der er nemlig "indhegnet" med ståltrådsnet helt ned om roden, så mosegrisene ikke kan komme til at æde dem. Her kan man f.eks. om kort tid glæde sig over mange skønne Astilber med røde og hvide "fjerbuske" Der er mange af de sjældne træer og buske, der er vant til mildere himmelstrøg og derfor dårligt tåler det barske, danske vinterklima, så i vintertiden ligner haven en negerlandsby, siger fru Fonnesbech-Wulff og ler, for så er alt det fine dække til med halmmåtter og plastic. Men lige fra det tidlige forår, hvor hundreder af forårsplanter danner et blomstrende tæppe, kan man hver måned glæde sig over nye indtryk i farve og duft i denne enestående have. Når sommeren går på hæld, danner efterårskrokus et tykt tæppe i september, og senere luer tærer og buske i efterårets farver. |
 Hr Fonnesbech |
Vesterbygårds historie
Vesterbygård nævnes første gang i 1354, på Kong Valdemar Atterdag tid, og tilhørte dengang familien Munk. Som hovedgård hører man om den i 1480, da "Vor Frue Kloster" i Roskilde mageskifter den, og den overgår til Hans Navl i Maarup, Ringkøbing amt. Han dør i 1489 og begraves i Sorø kirke, hvor hans ligsten findes. To sønner arver den, en sønnesøn sælger den i 1562 til "Færdrelandet højt fortjente Kansler" Johan Friis. Han var søn fra Hesselager og styrede Danmark i en menneskealder under Christian d. III. Han byggede for øvrigt hovedbygninger på Hesselager. Hagestedgård og Borreby, som han også ejede. Efter flere ejerskifter overgår Vesterbygård sammen med andet krongods i Kalundborg amt til Gabriel Marselia. Hans arvinger sælger den i år 1700. Efter flere forskellige ejere overgår gården i 1750 til general Christian Lerche til Østrup, den nuværende Lerchenborg, 100 år senere frasælges den som flere andre gårde fra godset. |
|
Slægten Fonnesbech-Wulff
i 1843 overtages Vesterbygård gods og Saltofte Vænger af cand. jur. Christen Andreas Fonnesbech. Af disse vænger og to bøndergårde danner han Saltoftegård og i 1891 er den samlede besiddelse i alt 240 tdr. Hartkorn. Ved fæsteafløsning og frasalg er godset efterhånden formindsket, bl.a. da Saltofte blev solgt i 1913. Fonnesbech blev engageret i meget arbejde, i landbrugsorganisationer, i lokalpolitik og i politik på landsbasis. Han blev folketingsmand for Slagelsekredsen, landstingsmand, i ti år minister, henholdsvis indenrigsminister, finansminister og statsminister (konseilspræsident, som det hed dengang), det sidst dog kun et år. Han var en stærk modstander af Estrup, hvilket han også kom til at bøde for i 1870, da han måtte gå af. Han døde i 1880 som kammerherre og Geheimekonferentsråd, og han enke sad på godset til sin død i 1907. 
Også inden døre glæder man sig over blomster og frodige planter. Her et kig fra den store havestue med skønne gamle møbler ud mod spisestuen. Bemærk de hvidskurde gulved med gulvbrædder af gedigent pommersk fyr De efterlod ingen børn, og godset overgik til søstersønnen, cand. jur. Orla Fonnesbech-Wulff, der i en årrække havde haft det i forpagtning. Han efterfulgtes ligeledes af søsteren, da han døde barnløs i 1913 Den nye ejer, Henry E. Fonnesbech-Wulff var præst og blev senere biskop i Roskilde. I 1932 blev hans søn, Orla Fonnesbech-Wulff, inspektør på godset, som han nogle år senere, efter forældrenes død, overtog. Hofjægermester O. Fonnesbech-Wulff har som bekendt foruden sit mangeårige hverv som sognerådsformand haft en lang række poster inden for landbrugsorganisationerne, ligesom han en del år sad som administrerende hypoteksforeningdsdirektør. I 1968 overlod han sin ældste søn Vesterbygård, hvor den nuværende ejer, Niels Fonnesbech-Wulff, ligesom sin far begyndte som inspektør. Vesterbygård gods har 600 tdr. land. Festlige minder Min far ville ikke opgive sin præstegerning, da han arvede gården, så familien benyttede kun hovedbygningen som sommerbolig, og i mine forældres tid var gården i sommerferien altid samlingssted for familie og venner, og vi var næsten altid 20-30 til bords, fortæller hofjægermester O. Fonnesbech-Wulff. I det hele taget har jeg mange festlige minder fra dengang. I min fars tid blev der f.eks. også holdt nordiske bispemøder her som på Vedbygård. Fra et sådant møde husker jeg bl.a. den norske biskop Eyvind Berggrav, der var en stor personlighed. vi havde også indkvarteringer, officerer og mandskab og tit over fyrre heste. Så hyggede man sig om aftenen inden døre, og jeg husker, hvordan cigarrøgen bølgede inde i billardværelset, når officererne spillede. I 1942 havde vi over 2000 mennesker i haven til basar til fordel for Jorløse kirkes restaurering. Det blev en stor succes, og vi fik en masse penge ind. Også Foreningen Norden har holdt tidligere møder her, Socialdemokratiet kom ligeledes til Vesterbygård. Det var borgmester Frederik Andersens tid. Da blev der flere gange holdt møder i skoven med mange hundrede mennesker. Den tid er forbi. Nu glæder vi os over de mange haveinteresserede, der gæster Vesterbygårds have. 
Fru hofjægermesterinde Fonnesbech-Wulff og gartner Harald Madsen ved en af havens nyskabelser, ahorn gruppen, hvor der både er gule, røde, grønne og lysegrønne varieteter4 
|